Tæthedstest - Blowerdoor test
Du kan benytte dig af en Blowerdoor test for at kontrollere, om dit nye hus er tæt. Det har været et lovkrav i bygningsreglementet siden 1. april 2006, at tætheden i nye huse skal kontrolleres.
Siden 2008 har kommunerne haft pligt til at kontrollere, at der er udført tæthedsprøvning, inden de giver tilladelse til, at huset må tages i brug.
Du har ansvaret, for at få foretaget tæthedstesten, hvis du selv bygger hus. Typehusfirmaet har ansvaret, hvis du køber et typehus.
Der er mange ulemper ved et utæt hus:
- Varmen slipper ud
- Varmeregningen bliver dyr
- Stort CO2 udslip
- Dårlig komfort med træk og kolde vægge og gulve
- Varm luft, som indeholder meget fugt, kan trænge ud i de koldere konstruktioner. Fugten sætte sig som kondens, og det kan give råd og skimmelsvamp – træet i tagkonstruktionen kan rådne.
Sådan fungerer en Blower door test
Ved hjælp af en ventilator blæser man luft ind i huset og skaber et overtryk. Overtrykket får luften til at trænge ud gennem sprækker og utætheder. Alle ventilationsåbninger i huset skal tapes over eller lukkes af på en eller anden måde, inden man udfører blower door testen.
En blower door test kræver ikke forskellig temperatur ude og inde, men til gengæld kan kraftig blæst gøre det svært at foretage en blower door test.
Sådan finder du ud af, hvor huset er utæt?
Hvis blower door-testen viser, at huset er utæt, skal du til at finde ud af, hvor det så er utæt. Det gøres oftest via termografering, brug af røg eller måling af lufthastigheder
Kan en blower door test udføres på ældre huse?
Det kan være en god idé også at udføre en blower door test på et ældre hus. Hvis din varmeregning er høj, selvom huset er godt efterisoleret, kan en blower door test hjælpe med at finde utæthederne.
Du kan bestille en test her: https://taethedskompagniet.com/